Skip to content

Baggrund For Terrorangrebet Den 11 September 2001 Essay

Amerikanere: USA stod bag 9/11

En tredjedel af amerikanerne tror, at deres egen regering stod bag terrorangrebet i New York og Washington. Konspirationsteorierne blomstrer, for hvordan kan to fly få to enorme stål- og betontårne til at styrte sammen?

Hvordan kunne to passagerfly blive kapret og flyve ind i World Trade Center i New York, uden at et eneste jagerfly kom på vingerne, før det var for sent?

Hvordan kan hullet i Pentagon kun være omkring 6 meter i diameter, når en Boeing 757 har et vingefang på godt 40 meter? Hvorfor er der ikke vragdele fra flyet på de mange billeder, der blev vist fra Pentagons sikkerhedskameraer?

Blev World Trade Center virkelig angrebet af to fly styret af terrorister og Pentagon i Washington af et tredje?

Hele 36 procent af amerikanerne finder i en nylig opinionsundersøgelse fra Ohio universitetet det enten meget sandsynligt eller sandsynligt, at deres egen regering stod bag eller undlod at forhindre 11. september. Måske i samarbejde med al-Qaeda, måske ikke. Men regeringen ofrede sine egne for at realisere en plan, der lå klar på tegnebrættet: Krigen om olie i Irak.

I våbenindustriens interesse At George W. Bush og Dick Cheney stod bag angrebene, er den mest udbredte alternative forklaring. Andre tror, at det var den israelske efterretningstjeneste Mossad, der ville vende verdens opmærksomhed mod Israels fjender. Andre igen at våbenindustrien havde interesse i at starte flere krige.

Konspirationsteorierne florerer her fem år efter, at verden på live tv var vidne til det terrorangreb, der blev startskuddet til ’Krigen mod terror’. Se selv efter på internettet, hvor siderne vælter frem, når man googler ’911 conspiracy’.

911truth.org, 911forthetruth.com, 911citizenswatch.org er blot nogle af de grupper af skeptikere, der har fundet sammen via nettet . Men det er ikke kun amerikanere, der er optaget af at finde alternative forklaringer på 11. september.

Specialestuderende i filosofi og oldtidskundskab på Syddansk Universitet Thomas Vibe Andreasen har siden årsskiftet haft en blog, hvor han stiller spørgsmål ved den officielle historie om de 19 flykaprere, der gik i døden for Allah.

»Noget stemmer ikke«
Han vil dog ikke selv komme med bud på, hvem der stod bag angrebene, hvis det ikke var Osama bin Laden.

»Jeg ved bare«, siger han, »at der er noget, der ikke stemmer i den officielle forklaring, og det får mig til at sætte spørgsmålstegn«.

Der er »myriader af ting«, der ikke stemmer, mener Thomas Vibe Andreasen og peger som det mest indlysende på bygning 7, der stod ved siden af WTC-tårnene, og styrtede sammen længe efter de to tårne, selv om bygningen ikke var ramt af et fly.

»Bygning 7 kollapser fuldstændig som en kontrolleret nedrivning, og der er ingen plausibel forklaring fra officielt hold på, hvordan det kunne lade sig gøre. Det er mere end almindeligt svært at forstå, at det blot skulle være brand samt lidt skade på sydsiden af bygningen«, siger han.

Han henviser til bogen ’Det nye Pearl Harbor’ af den pensionerede professor i filosofi og teologi, David Ray Griffin, der har skrevet flere bøger om 11. september, hvor han sætter spørgsmålstegn ved de officielle forklaringer.

Brug for en krig
Titlen henviser til japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941. Før angrebet var langt størsteparten af amerikanerne modstandere af, at USA involverede sig i Anden Verdenskrig, men efterfølgende steg opbakningen til amerikansk indgriben eksplosivt.

På samme måde var der før 11. september ikke opbakning i den amerikanske befolkning til, at USA gik i krig mod hverken Talebanstyret i Afghanistan eller Saddam Hussein i Irak. De amerikanske topembedsmænd og politikere havde brug for et nyt Pearl Harbor.

David Ray Griffin er med sine bøger blevet guru for den verdensomspændende bevægelse, der bl.a. omfatter en gruppe på 75 videnskabsfolk, teknikere og lektorer, som har dannet ’9/11 Scholars for Truth’.

Hvordan har 11. september påvirket din måde at tænke på?

Søren Ulrik Thomsen og andre kulturpersonligheder om deres verden 10 år efter terrorangrebet.

Lene Tranberg, arkitekt

»Det var denne tydelige iscenesættelse af ondskab, som gjorde dybest indtryk på mig 11. september. Som arkitekt er det selvfølgelig interessant, at bygningsværker kan have så stor symbolværdi. Det er interessant, at arkitektur kan skabe disse meget ikonografiske bygningsværker, som i dén grad kan blive mål for værdisætning.

Der bliver historier forbundet med det, som er stærke, og som på den måde rækker ud og giver helt særlige signaler. Og som i dette tilfælde betyder, at du kan ramme hele vores samfundsorden via World Trade Center.

Helt konkret har 11. september selvfølgelig givet en anden form for tænkning omkring sikkerhed i arkitektur.

Men det har også givet en helt anden form for bevidsthed – om, at vores ikonografiske bygninger ikke alene markerer vores formåen og bliver kulturelle stjernemærker; de rummer pludselig også noget andet. En mulig ondskab. Sådan har jeg ikke før tænkt på bygninger. Ellers har 11. september mindet mig om, at vores samfund jo er bygget op omkring Disneys barndomslære: At der er de gode, og der er de onde. Jeg savner nuancerne«.

Søren Ulrik Thomsen, digter

»11. september 2001 bestyrkede min tiltro til demokratiet og min mistro til enhver form for radikalisering af det politiske. Uanset om de idealistiske fantasterier kommer fra venstre eller fra højre. Eller om det glødende engagement hentes i religionen – som det var tilfældet for de islamistiske terrorister, der fløj ind i World Trade Center og for de serbiske nationalister, der begrundede folkemordet på de bosniske muslimer i kristendommen.

For mig har 11. september 2001 sat en tyk streg under, hvor glade vi skal være for den stilfærdige, pragmatiske, ufuldkomne politik med de små skridt fremad, for den demokratiske ramme om samtalen og uenighederne, for de andres ret til at mene og ytre noget andet end mig.

Jeg har netop sendt min brevstemme til folketingsvalget, og lige så glad jeg er for at have stemmeret, lige så svært er det for mig at være virkelig begejstret for noget politisk parti.

Og det synes jeg egentlig er et sundhedstegn. For politik skal være kedelig, og storslåede visioner og rødkindet begejstring hører hjemme andre steder end i det politiske«.

Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift

Hvordan har terrorangrebet påvirket din måde at være biskop på?

»Jeg har altid været meget bevidst om de kristne værdier, og som præster bruger vi de fleste af vores kræfter på at formidle dem. Men jeg synes, det er blevet vanskeligere, for man kan let blive taget til indtægt for nogle bestemte synspunkter, hvis man taler om særlige kristne værdier. Jeg ved, at den risiko er der, og derfor taler jeg med omhu om de her emner, fordi jeg ikke vil misforstås eller være med til at skabe frygt«.

»Vi er blevet frygtsomme. Enten er vi forfærdelig bange for islam og kan ikke skelne mellem islam og islamister, eller også får vi berøringsangst og tør slet ikke tale om værdier og kristendom. Begge dele er farligt. Derfor plæderer jeg altid for et ikke-separatistisk samfund, hvor vi både er inkluderende og tør kræve noget af hinanden. Det, der skete i 2001, gjorde både danskerne og andre vestlige folk meget opmærksomme på værdierne i vores egen kultur. Men vi skal samtidig forsøge at forstå andre kulturer«.

LÆS ARTIKEL

Læs også: Verden efter 11. september: Religionsforskrækket og lederløs

Tor Nørretranders

Hvordan har terrorangrebet påvirket din måde at være forfatter på?

»Før 11. september følte vi, at vi var vokset fra risikoen for atomkrig, men så opdagede vi, at tilpas talentfulde og infame væsener kan gøre noget i klasse med at smide en atombombe. Og at vi derfor er nødt til at interessere os for, hvordan vi kan få energi og stof og information til at fare omkring, uden at vi bliver så skide afhængige af hovedkvartererne. Ligesom vi ikke kan have en halv verden, som er sur på den anden halvdel«.

»11. september fik mig også til at tænke over, hvor stor betydning de andres egoisme har for mig. Vi går ud fra, at andre vil deres eget bedste. Derfor kan vi være trygge ved dem. Tydeligst illustreret i trafikken. 11. september afslørede, at den romantiske forestilling om, at jo mere uselvisk, jo bedre, ikke holder. For hvis min sidemand i flyet ikke selv vil overleve, er jeg jo totalt på spanden. Det er en stor forandring at indse, at det værste i virkeligheden er folk, som vil gøre noget for andre – og er parate til at ofre sig selv«.